Skriv sammen

Udfyldt af:	Anne Bach Nielsen og Kirsten Hastrup
Dato:	18/2 2006
Klasse:	6.a og 6.b
Tidsforbrug:	20 lektioner, heraf 18 ved computerne.
Status på klassen	6.a: Klassen består af 16 elever, hvoraf nogle er meget dygtige danskfagligt både hvad angår stavning, fantasi og formuleringsevne, mens andre har problemer med en eller flere af de tre nævnte områder. 6. b: Klassen består af 15 elever og er lige så forskellige i niveau som a - klassen
Kort beskrivelse af klassens tidligere erfaringer med IT	6.a: Klassen har erfaring med at logge sig på elevintra og læse beskeder. Endvidere kan de arbejde i word, dog kun med brug af de mest grundlæggende funktioner som skriftstørrelse, skrifttype, gem og nyt dokument. Klassen har ikke erfaring med at skrive i hverken gruppelog eller skriv sammen. 6. : b De fleste kan logge på elevintra og læse beskeder. De kan arbejde i word på samme niveau som a-klassen, dog med stor spredning.
Beskrivelse af undervisningsforløb:	Faglige mål: At blive dygtigere til at skrive i bestemte genrer (gysere eller eventyr) herunder: - Udvikle evnen til at skrive med alle sanser med fokus på personbeskrivelse og beskrivelse af sted. - At skrive historier beregnet til fremførelse i radioen; dvs. med megen vægt på indholdsrige replikker, der bringer historien videre. - Gyser: Anvende berettermodellen på egen skriveproces (indledning, optrapning, point of no return etc.) - Eventyr: Anvende genretypiske træk (helt, hjælpere, tre udfordringer, redde prinsessen etc.) - At komme fra idé til færdig tekst - At give faglig respons - At modtage faglig respons
IT/Medie mål:	At lære at bruge Gruppelog, Skriv sammen og word samt at finde styrker og svagheder ved anvendelsen af disse i skriveprocessen.
Hvordan har ElevIntranet været brugt?	Vi har arbejdet i Gruppelog og Skriv sammen med hovedvægt på Skriv sammen.
Mere uddybende beskrivelse af indholdet.	Titel: Skriv dig ind i historien. Tema: Interaktiv skriveproces. I uge 39 og 40 havde DR en fortællestafet på nettet for alle landets børn. Der var på forhånd angivet to genrer pr. uge, og professionelle manuskriptforfattere lagde mandag morgen en kort indledning ud til hver genre, som eleverne skulle digte videre på. Eleverne skulle efterfølgende lægge deres bidrag ind på DR’s hjemmeside, hvorefter manuskriptforfatterne sidst på dagen valgte de bedste bidrag herfra og skrev dem sammen til første kapitel. Tirsdag var opgaven at skrive videre herfra efter samme procedure, og i løbet af ugen tog historierne form for til sidst at blive afsluttet fredag. Undervejs lavede professionelle musikere tillige underlægningsmusik til historierne. I uge 39 var genrerne eventyr og gys, og da vi tidligere havde arbejdet indgående med netop disse genrer kunne vi bruge al vores opmærksomhed på idéfase, formuleringsevne og den praktiske anvendelse af de lærte genretræk. Som optakt til selve fortællestafetten brugte a. – klassen fire timer og b. – klassen 8 timer i uge 38 til at lave skriveskole. Eleverne lavede små afgrænsede skriveøvelser for at blive bedre til levende person – og stedbeskrivelse. Efter hver øvelse læste vi i a. klassen en kammerats produkt og skrev respons i gruppeloggen. I b.- klassen læste vi øvelserne højt på klassen og gav respons. Da fortællestafetten begyndte anvendte a. klassen Skriv sammen, b. klassen word, og eleverne valgte selv mellem de to mulige genrer. Dag 1: Vi lavede fælles brainstorm på mulige handlingsforløb og personer før den individuelle eller parvise skrivning gik i gang. Denne proces foregik mundtligt i computerlokalet. Undervejs i skriveprocessen fungerede læreren som sproglig vejleder, og elevernes respons til hinanden foregik kun uformelt i form af at læse lidt ved hinandens skærme eller sige gode formuleringer højt når de blev skrevet. Dag 2-5: Forrige dags kapitel i hver genre blev læst højt ved skærmene i computerrummet og eleverne var spændte på at se om deres bidrag var blandt de udvalgte. Allerede på dag 2 havde alle elever mest lyst til at skrive videre på gyseren. Vi diskuterede derfor kun gyserhistoriens første kapitel, dens udvikling og mulige videre forløb i fællesskab. Eleverne skrev dernæst videre hver for sig. Læreren gav respons løbende. Dette blev formen på skriveprocessen alle de resterende dage.
Evaluering:	Det er en stor fordel at bruge computeren som medie i en skriveproces, hvor der skal arbejdes med formuleringer, og hvor sætninger og indhold løbende skal korrigeres og laves om. Det er både tidsbesparende og motiverende at alle elever har let adgang til hinandens tekster, således at respons kan gives fra skærm til skærm. Eleverne kan ligeledes ved et enkelt museklik få inspiration til egen tekstproduktion ved at læse klassekammeraternes historier. Det er let at rette i de digitale tekster, hvilket gavner det kreative tekstarbejde, idet eleverne kan tilføje hele sætninger uden layoutmæssigt besvær. Eleverne får ganske enkelt mere mod på skriveprocessen når de slipper for at skulle viske ud eller have andet teknisk besvær med de ønskede ændringer. Inddragelsen af IT frigør energi til at fokusere på indhold frem for form. A.- klassens anvendelse af gruppelog: Fordelene ved at anvende gruppelog, er at eleverne ikke så let kan risikere at slette hinandens tekster. Når et afsnit er skrevet, skrives responsen i et nyt vindue, og hvis flere giver respons kan det ses fra oversigten over indlæg i gruppeloggen. Når man er inde i et indlæg kan man klikke frem og tilbage mellem tekst og respons. Gruppeloggens fordel blev for os dens største ulempe, fordi eleverne havde behov for at se den skrevne tekst samtidig med, at de gav respons til hinanden. Dertil var det frustrerende, at man i gruppeloggen ikke har værktøjslinjerne fra word med, så man kan variere skriftstørrelse, farve m.m A.- klassens anvendelse af Skriv sammen: Fordelene ved Skriv sammen var muligheden for at se både respons og tekst samtidig. Dette giver en mere smidig og overskuelig respons Der kan både skrives i selve originalteksten og i responsfeltet. Hvis der gives respons direkte i originalteksten er det vigtigt at bruge en anden farve. I skriveprocesser hvor flere elever arbejder på samme tekst er dette især en oplagt mulighed. I vores forløb holdt vi os til at give responsen i responsvinduet. Herved minimerede vi risikoen for at en originaltekst blev slettet af en klassekammerat ved et uheld. Ulempen ved Skriv sammen er risikoen for at en elev uforvarende kommer til at slette en klassekammerats produkt. Desuden kunne man savne at kunne se, om der er givet respons på en tekst uden først at klikke sig ind i teksten som responsgiver. I gruppelog kan man netop se, hvilke indlæg der er givet respons på, samt hvem der har givet responsen uden først at skulle åbne et indlæg. Evalueringen med eleverne foregik løbende i form af diskussion om, hvem der mon havde størst chance for at få bidrag med i den landsdækkende historie og begrundelser herfor. Vi var så heldige at indtil flere af eleverne fik tekst med i både gyseren og eventyret, og disse bidrag blev nøjere studeret for at vurdere, hvori deres kvalitet bestod. Da vi lavede skriveøvelser evaluerede eleverne hinanden i form af respons i gruppeloggen, og vi diskuterede desuden udvalgte eksempler på både god og mindre god respons, god og mindre god person- og stedbeskrivelse. Elevernes reaktioner på at skrive i gruppeloggen var medvirkende til, at vi valgte at skrive mest i Skriv sammen. Eleverne havde som før nævnt behov for at se originalteksten samtidig med at de skulle give respons. I gruppeloggen følte de, at de var nødt til at klippe tekst med fra originalteksten, for at kunne vise, hvad de mente. Det var meget vanskeligt og besværligt at gøre responsen helt tekstnær. Skriv sammen gav bedre vilkår for at illustrere, hvad man mente, frem for at skulle forklare og beskrive. Årsagen hertil var værktøjslinjerne som gav diverse tekstredigeringsmuligheder. I b.-klassen skrev vi teksterne i den almindelige word-funktion. De fleste valgte at kopiere dagens bidrag ind i et word-dokument og skrive videre derfra. Når deres eget bidrag så var færdigredigeret kopierede de det over i DR’s fortællestafet. Fordelen var, at alle følte sig trygge ved at skrive i word, fordi de har prøvet det før, og derfor ikke skulle bruge energi på at sætte sig ind i ”Skriv sammen” og ”gruppelog”. Vi syntes ikke det var en ulempe, at man rent fysisk skulle flytte sig til en anden skærm for at læse en kammerats bidrag og give respons. Den interaktive fortælling virkede utrolig inspirerende både på stærke og svage elever. Det at de kun skulle skrive et bidrag til en historie og ikke en hel historie fra ende til anden, gjorde opgaven mere overkommelig for de svage, og for de stærke var der rig lejlighed til at boltre sig i små detaljer. I b-klassen benyttede vi desuden en funktion på DR’s side, hvor man kunne skrive små afsluttede historier (Fabulatoriet) og sende dem ind. Den funktion blev benyttet af nogle af de svage læsere, der syntes det var for uoverkommeligt hver dag at skulle læse dagens bidrag for at kunne skrive videre. De kunne bedre overskue at arbejde med deres egen historie fra ende til anden. Det gav god mulighed for undervisningsdifferentiering. Det virkede meget inspirerende og motiverende på alle elever, at der var en mulighed for at få offentliggjort deres bidrag. Alle arbejdede godt på hver deres niveau. Det var en god træning for eleverne at arbejde med radioteater, hvor replikkerne var i centrum og fortællerbemærkninger mere underordnede. Det fik dem til at tænke på, hvordan man skal skrive replikker for at få handlingen til at skride fremad og kun bruge fortællerbemærkninger i ”nødstilfælde”.
Beskrivelse af bilag	Se billeder fra undervisningen hér Se nogle af vores historier som blev offentliggjort på www.dr.dk hér (linket forventes at blive taget ned fra DR´s side én måned efter historierne er lagt ud - se evt. billeder af historierne hér: Gyser eller Eventyr)