Beskrivelse af undervisningsforløb til ENIS
|
Udfyldt af: Dato for udfyldelse |
7/4 - 2005 og d. 25/5 - 2005 |
|
Klasse: |
|
|
Tidsforbrug: |
|
|
Status på klassen: |
Eleverne har mange gange arbejdet sammen på tværs af klasserne i fagene matematik, n/t og dansk. De har også idræt sammen og har lavet teater sammen i 4. klasse og 6. klasse. Eleverne arbejder ofte i grupper á 3 - 4. De har ikke før arbejdet i storgruppe som nu (9 - 10 elever). De er vant til at strukturere og organisere arbejdet i gruppen selv.
|
|
Kort beskrivelse af klassens tidligere erfaringer med IT: |
6.a arbejder ofte med IT i undervisningen. De kan arbejde med tekstbehandling, regneark, PowerPoint, Publisher, digitale fotos og analog 6.b har ikke arbejdet helt så meget med IT i undervisningen. De kan arbejde med tekstbehandling, digitale fotos og analog video. De kan bruge ElevIntra til at finde daglig information. De to klasser har derfor forskellig erfaring med IT. Grupperne består derfor af lige dele fra hver klasse. |
|
Beskrivelse af undervisningsforløb: |
Faglige mål:
IT/Medie mål:
|
|
Mere uddybende beskrivelse af indholdet |
Uge 6: 2 * 2 lektioner er brugt til at tage elkørekortet. (se CD'rom El i Byen udgivet af El-fagets Uddannelsesråd, www.efu.dk) Uge 8 – 10: Vi har arbejdet 3 dage om ugen i blokke af 4 lektioner. I alt 3 * 12 lektioner Generel beskrivelse af 4-lektionsblokkene:
Beskrivelse af specialisternes arbejde: Lygtepæle. Vi har i vores projekt valgt, at lade strømmen løbe gennem luftledninger. Lygtepælene laves af rundstokke. Der bores for i lygtepælene, så messingsømmene ikke bøjer når de hamres i. Der placeres tre søm i hver lygtepæl. Der bores huller i byggepladen (elbyen) til lygtepælene. Trække kabler
Kablerne trækkes fra enden af kredsløbet og tilbage til strømkilden. De trækkes tre kabler fra lygtepæl til lygtepæl – et til hvert søm. Når kablerne trækkes, er det vigtigt, at de strammes op, så der ikke er kontakt mellem dem (kortslutning af kredsløb). Øverste og nederste kabel er + kabler og det midterste kabel er – kabel. Til gadebelysningen bruges øverste kabel og nederste kabel bruges til alt andet (huse, fabrikker, diskotek mm). I nogle af bygningerne er der trukket kabler til mere end en ting, og her er det vigtigt, at der trækkes parallelt og ikke i serie. Lodde
Når der loddes er det vigtigt, at
- loddekolben er varm nok - loddekolben er ren - de dele der skal loddes er fortinnet - lodningen holdes i ro umiddelbart efter Sikringsboks
Uge 13 – 19: 20 lektioner til at lave videoredigering i Pinnacle og hjemmeside og CD-rom i Mediator Beskrivelse af arbejdet med Mediator Først tegnede hver gruppe en skitse af opbygningen af deres hjemmeside, hvor de gjorde sig klart, hvor mange sider de ville have med, hvordan siderne skulle hænge sammen (frem og tilbage knapper), og en grovskitse af indholdet (tekst, billeder, video). Alle elever, med undtagelse af de der arbejdede med videoredigering, fik et basiskursus i Mediator. Kurset indeholdt bla. oprettelse af sider, indsætning af tekstbokse, billeder, gif-filer, videoklip og knapper. Eleverne lærte også hvordan elementerne på siden aktiveres vha. begivenheder. Eleverne fordelte arbejdet mellem sig, og trådene samledes af lærerne. Beskrivelse af arbejdet med Pinnacle |
|
Din evaluering af arbejdet: |
Nåede du dine mål? Vi har nået målet og vores forventede slutprodukter, elbyerne og hjemmesiden (CD-rom). Projektet har dog taget meget længere tid end først planlagt. Hvordan ved du, at eleverne nåede dine mål? Vores struktur med roterende arbejdsopgaver har betydet at alle elever er blevet fortrolige med lodning, ellære og opbygningen af en by. Alle elever har desuden været fotograf og journalist, dvs. har opnået kompetencer i digital fotgrafering, tekstbehandling og dagbogsskrivning i ElevIntra. Uddannelsen af specialister i Mediator og Pinnacle har betydet at elever har fået forskellige IT-kompetencer. Dette er vigtigt at huske på i fremtidige forløb. Var der noget som skulle have været planlagt anderledes? Vi lagde op til selvstændighed og elevstyring af gruppearbejdet. Vores erfaring er at det er vigtigt at lave fastere strukturer og rammer til eleverne, end vi havde gjort. Der skal være en fast turnus mht. opgaverne, som ikke er baseret på hvad man har lyst til i dag. Gruppestørrelsen på ca. 10 elever gjorde det svært for eleverne at tage ansvaret for opgaverne. Det betød at opgaverne ikke altid blev færdige til tiden. Forløbet har været for omfattende. Eleverne skulle både lære et fagligt emne og de faglige værktøj hertil, og samtidig skulle de lære to IT-værktøj fra bunden. Det er vores erfaring at det havde bedre, hvis eleverne på forhånd havde kendskab til Mediator og Pinnacle. På hvilken måde kunne IT støtte deres læring? Eleverne har kunnet dokumentere og efterfølgende kunne finde billeder og tekst frem fra hele forløbet. De har herigennem følt et større ejerskab til projektet. Eleverne har arbejdet meget seriøst med hjemmesiden, og har haft en større lyst til at dokumentere deres arbejde. Desuden synes de det har været sjovt, hvilket er motiverende i sig selv. Eleverne har lært de to nye programmer at kende, og kan bruge dem i andre sammenhænge, hvilket allerede nu ses i andre fag, hvor de skal lave en præsentation af et fagligt emne. Det har vi allerede set eksempler på. På hvilken måde har ElevIntra støttet deres læring? Der, hvor vi ser, at ElevIntra støtter deres læring er, at de har et fælles tilgængeligt produkt, hvor man uanset om man går i 6.a eller 6.b kan se sin gruppes arbejde og billeder. Desuden kan eleverne vise det frem til forældre o.a. |
|
Beskrivelse af evt. bilag |
|
|
|
|